Fem ikoniske gader i Lissabon – og hvad man kan lave i hver af dem
Organiser din rejseplan omkring Lissabons mange livlige – og historiske – gader.


Lissabon er en af de ældste byer i verden – og hvis byens mange farverige gader kunne tale sammen, ville de have flere århundreders historier at fortælle. Som sådan er gåture en af de bedste måder til at udforske Portugals livlige kysthovedstad, der ligger der, hvor Tejo-floden møder Atlanterhavet. (Apropos floden, så husk at booke en sejltur under solnedgangen for en sjov måde at slappe af på efter en dag med sightseeing.)
Tag til disse fem ikoniske gader i Lissabon for at fordybe dig i denne kuperede bys farverige arkitektur, prøve dens overdådige cremetærter (pastéis de nata), købe nogle souvenirs og nyde udsigten over flodens glinsende vand.
Rua da Bica de Duarte Belo

Rua da Bica de Duarte Belo er en gade, som du bare må besøge i Lissabon, på grund af den gamle kabelbane, der transporterer folk op og ned af den stejle bakke mellem Rua de São Paulo og Largo do Calhariz.
Fotografer er vilde med udsigten fra toppen af bakken og tager ofte billeder af en af de to kabelbanevogne – den ene er gul og den anden hvid – der kører op ad den smalle gade med farverige bygninger på begge sider og den flotte blå Tejo-flod i baggrunden. Ascensor da Bica, der også er kendt som Elevador da Bica, er kun en del af Lissabons bredere sporvogns- og kabelbanenet, der ikke kun er charmerende, men som også gør det nemt at komme rundt i byen.
Avenida da Liberdade

Intet besøg i Lissabon er komplet uden en tur til Avenida da Liberdade – en rummelig boulevard, der er inspireret af Paris' Champs-Élysées. Skyggefulde træer, parkbænke og gangstier bestående af fliser med indviklet mønstre gør Avenida da Liberdade til et af de bedste steder i Lissabon at gå en tur eller bare sidde og nyde alt, hvad denne by har at byde på.
Du kan finde monumenter i hver ende af gaden. Mod nord hylder en statue og et offentligt torv i en rundkørsel premierministeren Marques de Pombal, der hjalp Lissabon med genopbygningen efter et ødelæggende jordskælv i midten af 1700-tallet. I den sydlige ende står obelisken Monumento dos Restauradores til minde om sejren i den portugisiske restaurationskrig.
Et andet historisk vartegn kaldet Monumento aos Mortos da Grande Guerra ligger mellem den nordlige og sydlige ende af gaden og hylder de portugisiske soldater, der døde under 1. verdenskrig.
Udover informative og bevægende monumenter er Avenida da Liberdade også fyldt med restauranter og designerbutikker – fra Gucci til Louis Vuitton – så du bør planlægge at bruge flere timer her. Madmæssigt er vi især glade for Cervejaria Liberdade (inde i hotellet Tivoli Avenida Liberdade Lisboa) og JNcQUOI Avenida, der byder på "fantastisk portugisisk mad i smukke omgivelser" ifølge et af vores fællesskabsmedlemmer. Og hvis du vil bo tæt på, hvor alt sker, kan du booke værelse på en af de mange stilfulde ejendomme i denne gade. Ud over Tivoli Avenida Liberdade Lisboa er der andre populære valgmuligheder som Valverde Hotel og Sofitel Lisbon Liberdade.
Rua Nova do Carvalho

Lissabons "lyserøde gade" – der officielt hedder Rua Nova do Carvalho – er blevet et af de mest populære steder at fotografere i byen takket være dens karakteristiske tyggegummiagtige lyserøde farve. Denne gågade ligger i Cais do Sodré, der engang var Lissabons bordelkvarter, men som siden har udviklet sig til en trendy bydel, der er fyldt med barer, restauranter og natteliv.
Denne gade, der også går under kaldenavnet Rua Cor de Rosa, fik sin lyserøde farve mellem 2011 og 2013 efter en bredere indsats for at puste nyt liv i området. I disse dage summer den ofte med masser af rejsende og Lissabons indbyggere til langt ud på natten. Oplev det hele direkte ved at overnatte på LX Boutique Hotel i nærheden.
Rua Augusta

Hvis du vil kigge på mennesker, shoppe, spise under åben himmel og opleve historiens vingesus, kan du tage til Lissabons Rua Augusta. Denne travle gågade byder også på de traditionelle portugisiske calçada-fortove, der består af kalksten og sorte basaltfliser lagt i dekorative mønstre, som også findes i Avendia da Liberdade.
Rua Augusta fører desuden til vinderen af Travellers' Choice – De bedste af de bedste – Praça do Comércio, der er et stort, åbent torv ud mod Tejo-floden. Før det førnævnte jordskælv i 1755 ramte Lissabon, var dette stedet for det kongelige palads kaldet paço, og mange mennesker kalder torvet Terreiro do Paço som et bifald til dets tidligere brug. I dag er pladsen hjemsted for en stor statue af kong José I, der regerede Portugal på tidspunktet for jordskælvet, samt den imponerende triumfbue Arco da Rua Augusta, som repræsenterer byens ukuelighed i kølvandet på katastrofen. Tripadvisor-rejsende anbefaler især et besøg ved solnedgang for en fantastisk udsigt over floden. Sørg for at stoppe op og beundre søjlerne Cais das Colunas i vandkanten. Du kan overnatte i nærheden på hoteller som f.eks Pousada de Lisboa eller Pestana CR7 Lisboa for at være tæt på denne travle gade.
Rua Garrett

Shopping er det store trækplaster for Rua Garrett, der ligger i Lissabons Chiado-distrikt. Her finder du internationale brands som United Colors of Benetton, Desigual, Swarovski, Zara og Nike – samt butikker, der kun er i Lissabon, som f.eks. Bertrand, der er den ældste fungerende boghandel i verden.
Gaden, der er opkaldt efter forfatteren fra det 19. århundrede João Baptista da Silva Leitão de Almeida Garrett, er hjemsted for flere bemærkelsesværdige kulturelle og historiske steder. Caféen A Brasileira, der kan dateres tilbage til 1905, har længe været et mødested for forfattere, kunstnere og intellektuelle, herunder den portugisiske digter Fernando Pessoa. En bronzestatue, der forestiller Pessoa siddende ved et bord, findes på caféens terrasse. I nærheden er der også et monument for den portugisiske digter fra det 16. århundrede Antonio Ribeiro og en historisk katolsk kirke: Basílica dos Mártires. Efter en dag med udforskning kan du slappe af på det nærliggende Hotel Borges Chiado.