Alle artikler Dubai med børn: 9 børnevenlige aktiviteter, som forældrene også vil være vilde med

Dubai med børn: 9 børnevenlige aktiviteter, som forældrene også vil være vilde med

Dubai er en juvel for alle alderstrin.

Jordi Lippe-McGraw
Af Jordi Lippe-McGraw31. mar. 2023 4 minutters læsning
Båd fortøjret ved stranden og Ain Dubai
Båd fortøjret ved stranden og Ain Dubai
Billede: frantic00/Getty Images

En tur til Dubai kan lede tankerne hen på luksusshoppingture, feriesteder, der er lige så eksklusive, som de er højt til vejrs, og gourmetrestauranter fyldt med Instagrammere. Men Dubai – vinderen af Travellers' Choice 2023 som den mest populære by i verden – er også utrolig børnevenlig med alt fra enorme vandrutsjebaner og ultramoderne forlystelsesparker til spændende ørkeneventyr. Læs videre for at se en liste over aktiviteter i Dubai, der er godkendt af både børn og forældre.

Tilbring en dag i ørkenen

Kom væk fra byens stress og jag med et besøg på Sonara Camp, en familievenlig base camp, der tilbyder aktiviteter som ørkensafari, klitkørsel (off-roading hen over klitterne), sandboarding, kamelridning, bueskydning og falkejagt. Efter en eventyrfyldt dag kan I slappe af med en middag i beduinstil under stjernerne – med ilddansere og det hele. Lejrens restaurant har endda et børneområde med en særlig buffet, ristede skumfiduser, film og legetøj, så forældrene kan tage den lidt med ro, mens ungerne leger.

Det siger de rejsende: "Vi holdt fødselsdagsfest for vores søn [her], og de 10-årige havde det lige så sjovt som os voksne. Små detaljer og overraskelser som balloner og fyrværkeri til fødselaren gjorde bare det hele endnu bedre." – @Annikasch

Med fuld fart ned ad vandrutsjebanen

Dubai har nogle af de mest imponerende vandlande i verden – og de er ikke kun beregnet til børn. I Wild Wadi og Atlantis Aquaventure er der sjov for hele familien med både klassiske og langsomme vandrutsjebaner, bølgebassiner og andre spændende forlystelser (Atlantis har 105 forskellige rutsjebaner). Når I får brug for en pause fra vandet, har begge parker et bredt udvalg af restauranter, butikker og underholdning, herunder et ekstraordinært akvarium i Atlantis med over 65.000 havdyr.

Oplev indkøbscentre, som du aldrig har set dem før

Food Court i Ibn Battuta Mall
Food Court i Ibn Battuta Mall
Billede: Management/Tripadvisor

Ligesom Dubais vandlande ikke kun er for børn, er byens indkøbscentre heller ikke kun for voksne. Ud over designerbutikker har Dubai Mall, Mall of the Emiratesog Ibn Battuta Mall familievenlige faciliteter som skøjtebaner og biografer samt butikker som LEGO Store, Build-A-Bear Workshop med mere. Dubai Mall er også hjemsted for Dubai Aquarium and Underwater Zoo, hvor I kan se hajer, rokker og andre fascinerende havdyr, og Dubai Fountain, et kunstværk af vandstråler og lys, der danser til musikken. Og i Mall of Emirates kan du shoppe efter det perfekte outfit og derefter afprøve pisterne i det indendørs skisportssted Ski Dubai.

Slik lidt sol

Dubais smukke strande byder på meget mere end bare soldyrkning og svømmeture. På steder som Jumeirah Beach og Kite Beach er der noget at lave for hele familien med vandsport som kitesurfing og paddleboarding. Kite Beach har endda en rebbane med elementer for både børn og voksne, lige fra en forhindringsbane for begyndere, der passer perfekt til de mindste, til elastikkast og en 40 meter lang svævebane.

Sejl på kanalerne ved Madinat Jumeirah

Båd i Madinat Jumeirah, Dubai
Båd i Madinat Jumeirah, Dubai
Billede: John Harper/Getty Images

Med sit væld af eksklusive restauranter, butikker og underholdning skiller det luksuriøse feriested, Madinat Jumeirah, sig allerede ud, men det, der virkelig gør det til noget særligt, er netværket af vandveje, der minder om Venedig i Italien. Tag på en traditionel abra-bådtur gennem kanalerne, og hold pause for at få frokost eller aftensmad på en af de mange restauranter ned til vandet, f.eks. den mexicanske restaurant, Tortuga. Hvis I rejser i de kølige måneder, kan I også se frem til livemusik og gadeoptrædener langs kanalerne, og det gør bare atmosfæren endnu mere magisk.

Det siger de rejsende: "I december holder souken et sjovt julemarked – fantastisk for alle, især familier med små børn." – @8pallavis

Sæt farten ned, og duft til blomsterne

Dubai Miracle Garden
Dubai Miracle Garden
Billede: Management/Tripadvisor

Dubai Miracle Garden er verdens største blomsterhave med over 150 millioner blomster i fantastiske skulpturer og mønstre. Det farverige, 72.000 kvadratmeter store område byder på masser af muligheder for familiefotos samt finurlige seværdigheder som den helt nye smølfelandsby, Smurf Village, og den enorme bamse, der er dækket af blomster. Tag en slentretur gennem parken, og snup derefter en bid mad ved en af de mange madboder.

Få et fugleperspektiv over byen

Har man virkelig været i Dubai, hvis man ikke har lagt vejen forbi verdens højeste bygning, Burj Khalifa? Tag elevatoren til observationsdækket på 124. etage, der har en betagende udsigt over byen, eller fortsæt op til 148. etage for at nyde en kop te, bagværk eller et glas champagne i Sky Lounge (og så vil du altid kunne prale af at have været helt til tops i tårnet).

Tag til (mega)parken

Indgang til Motiongate Dubai, Dubai Parks and Resorts
Indgang til Motiongate Dubai, Dubai Parks and Resorts
Billede: Tomasz Ganclerz/Getty Images

Dubai Parks and Resorts er et kompleks, der består af en række forskellige forlystelsesparker, herunder det Hollywood-inspirerede Motiongate Dubai (med forlystelser dedikeret til Shrek, Madagaskar, Ghostbusters og andre storfilm for hele familien) og LEGOLAND Dubai (med forlystelser, shows og 15.000 LEGO-modeller). For at gøre det nemmere at besøge med børn tilbyder hver af parkerne services som udlejning af klapvogne, skabsfaciliteter og børnemåltider.

Stig til vejrs i verdens største pariserhjul

Ain Dubai, verdens største pariserhjul, befinder sig i en lidt anden liga end forlystelserne til byfesten derhjemme. Passagerer på den 250 meter høje forlystelse kan forkæle sig selv med en række eksklusive oplevelser under turen, herunder en privat femretters middag og butlerservice i en luksuskabine. Børnene kan få sommerfugle i maven over at komme så højt op i luften, forældrene kan nyde lidt VIP-behandling, og alle har mulighed for at sætte pris på den fantastiske udsigt over Dubais skyline. (Bemærk! Pariserhjulet er i øjeblikket lukket på grund af forbedringer, men genåbningen er planlagt til senere i år).

Den ultimative guide til familierejser

An inspo-packed playbook for getting your next trip into gear
Læs mere