Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises TripAdvisors websted eventuelt ikke korrekt.
Vi understøtter følgende browsere:
Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
Tangoens fødested er, lige som dansen selv, medrivende, forførende og fuld af... mere
1
Buenos Aires
Tangoens fødested er, lige som dansen selv, medrivende, forførende og fuld af begejstret energi. Stemningsfyldte gamle kvarterer er fyldt med romantiske restauranter og et pulserende natteliv, og Buenos Aires’ europæiske arv ses tydelig i arkitekturen, boulevarderne og parkerne. Café Tortoni, der er byens ældste bar, fører en tilbage til 1858, og det spektakulære Teatro Colon imponerer lige så meget, som det gjorde i 1908. Latinamerikas shoppinghovedstad, der er valgt som verdens 8. mest populære Travellers’ Choice-rejsemål i år, byder på den absolut bedste shoppingterapi langs sine lange, brede boulevarder.
Reservér det perfekte hotel i Buenos Aires
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Arkitektur i majestætisk inka- og barokstil eksisterer side om side i Cuscos... mere
2
Cusco
Arkitektur i majestætisk inka- og barokstil eksisterer side om side i Cuscos stenbelagte gader som anskueliggjort ved Qoriacancha-paladset og Santo Domingo-kirken, der flankerer Plaza de Armas-pladsen. I denne højtbeliggende smeltedigel af indianer- og mestizkultur, som er et Travellers’ Choice-rejsemål, finder du usædvanlige tekstiler, livlige sommerfester og arkæologiske vidundere.
Reservér det perfekte hotel i Cusco
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Den lille brasilianske landsby Gramado er et hyggeligt og skovagtigt pusterum... mere
3
Gramado
Den lille brasilianske landsby Gramado er et hyggeligt og skovagtigt pusterum med flere herlige overraskelser. Når du har prøvet vandcyklerne ved Lago Negro-søen, der er omkranset af enorme sortfyr, kan du besøge det fredfyldte Chagdud Gonpa Khadro Ling-tempel, der er et tibetansk buddhistisk center. Børnene vil elske ”Mini Mundo”, der er en miniaturepark med små kopier af kendte vartegn.
Reservér det perfekte hotel i Gramado
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Beliggende ved foden af Andesbjergene byder San Carlos, som er det største... mere
4
San Carlos de Bariloche
Beliggende ved foden af Andesbjergene byder San Carlos, som er det største skiområde i Sydamerika, også på spændende sejlture, vandreture, paragliding og klatring. De virkelig modige kan tage springet ned i den iskolde Nahuel Huapi-sø, der selv om sommeren aldrig når op over den kølige gennemsnitstemperatur på 14º C. Strande som Playa Bonita og Villa Tacul er pragtfulde, men forsøg at undgå byen i juli, da den er oversvømmet med gymnasieelever.
Reservér det perfekte hotel i San Carlos de Bariloche
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Når Rio de Janeiro kommer i internationalt søgelys under OL i 2016, er det... mere
5
Rio de Janeiro
Når Rio de Janeiro kommer i internationalt søgelys under OL i 2016, er det ganske sandsynligt, at hele verden forelsker sig i Brasiliens perle. Pigerne på Ipanema Beach er i sandhed høje, solbrune, unge og smukke – og strøget er stedet, hvor det er smart at blive set. Kristusstatuen er den største art deco-statue i verden og byder rejsende velkommen fra sin plads på Corcovado-bjerget. Rios karnevalsfester er ekstravagante og løsslupne gilder med festmåltider, musik, dans og kostumer.
Reservér det perfekte hotel i Rio de Janeiro
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Cartagena, der er et prægtigt fiskerleje på Colombias caribiske kyst, har fine... mere
6
Cartagena
Cartagena, der er et prægtigt fiskerleje på Colombias caribiske kyst, har fine strande, en historisk gammel bydel (der kan klares til fods) og smuk koloniarkitektur. Det er også et af de sikreste steder i Colombia, så det er ikke uden grund, at byen er en populær anløbshavn for krydstogtskibe. Trænger du til en pause efter at have udforsket de brostensbelagte gader? Stop op ved en udendørs café for at nyde fine kager og samtidigt iagttage folkelivet.
Reservér det perfekte hotel i Cartagena
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Mendoza, der er mest kendt for sine vine, er en levende by øst for bjerget... mere
7
Mendoza
Mendoza, der er mest kendt for sine vine, er en levende by øst for bjerget Aconcagua, den højeste tinde på den vestlige halvkugle. Selvom byen tiltrækker et pænt antal rejsende, der ønsker en aktiv ferie og drages af mulighederne for at klatre, stå på ski, vandre og rafte, som kan nås efter en kort køretur fra bymidten, står områdets mere end 1.000 vingårde for besøg af ønologer i et endnu større omfang.
Reservér det perfekte hotel i Mendoza
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Santiago er en af de storbyglæder, hvor ”søg, og du skal finde” passer. Moderne... mere
8
Santiago
Santiago er en af de storbyglæder, hvor ”søg, og du skal finde” passer. Moderne cafeer og natklubber er strøet ud over Bellavista-kvarteret, i Parque Forestal-parken findes både museer for præ-colombiansk og moderne kunst, og byens arkitektur gennemløber hele skalaen fra San Francisco-kirken fra det 16. århundrede til tårnhøje spejlklædte kontorbygninger. Gå på indkøb med de lokale i Panora¡mico-indkøbscenteret, og lad din gane opleve måltider, den ikke vil glemme, med rigelig chilensk mad.
Reservér det perfekte hotel i Santiago
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Lima, der blev grundlagt af Francisco Pizarro i 1535, er en fascinerende by og... mere
9
Lima
Lima, der blev grundlagt af Francisco Pizarro i 1535, er en fascinerende by og et historisk skatkammer. Udforsk de gamle arkæologiske inkaseværdigheder, eller gå en tur gennem de elegante katedraler og overdådige paladser, der kan dateres tilbage til den spanske kolonitid. Limas bymidte er overbefolket, men du vil nyde at udforske byens forskellige kvarterer – især strandpromenaden med fremragende shoppingmuligheder, restauranter og fantastiske hoteller.
Reservér det perfekte hotel i Lima
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Ti millioner mennesker kalder den pulserende, lidenskabelige og vidtspredte by... mere
10
Bogota
Ti millioner mennesker kalder den pulserende, lidenskabelige og vidtspredte by Bogota for deres hjem. Storbyen ligger i hjertet af Colombia, og dens energi får bl.a. næring fra dens hundredvis af eklektiske og autentiske populære spisesteder, fantastiske vine og hyppige gastronomiske festivaller. Spørg de lokale, hvor de elsker at spise, og forbrænd derefter dine empanadas og aji-chilier på en slentretur gennem det historiske La Candelaria-kvarter eller på et eftergivende shoppingeventyr i den nordlige del af byen.
Reservér det perfekte hotel i Bogota
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Ecuador har en overdådig præ-colombiansk historie, og hovedstaden blev grundlagt... mere
11
Quito
Ecuador har en overdådig præ-colombiansk historie, og hovedstaden blev grundlagt på ruinerne af en inkaby, men tilbyder alt, en moderne rejsende kan have brug for. Den har den mindst forandrede historiske bymidte i Latinamerika og er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Af vigtige seværdigheder i Quito kan nævnes barokke perler som San Francisco- og Santo Domingo-klostrene såvel som La Compañía-kirken. Denne enorme by spreder sig over en betagende dal i Andesbjergene, der er omgivet af vulkanske tinder.
Reservér det perfekte hotel i Quito
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Bare placeringen – i inkaernes hellige dal – får Urubamba til at lyde som et... mere
12
Urubamba
Bare placeringen – i inkaernes hellige dal – får Urubamba til at lyde som et mystisk og magisk sted. Det snedækkede Ch'iqun-bjerg står flot i baggrunden for denne peruvianske købstad, der udgør basen for dem, der vil besøge de kendte, ældgamle inkaruiner, Machu Picchu. Med en tur i svævebane eller på hesteryg får du oplevet dalen i Andesbjergene på en vild og anderledes måde.
Reservér det perfekte hotel i Urubamba
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Kunsten og køkkenet i Sydamerikas største by, Sao Paulo, er lige så... mere
13
Sao Paulo
Kunsten og køkkenet i Sydamerikas største by, Sao Paulo, er lige så multinationalt som dens forskelligartede befolkning, der tæller 10 millioner mennesker. Restauranterne i Jardins-kvarteret serverer alt tænkeligt fra verdens forskellige middagsborde, så du er ikke helt galt afmarcheret, hvis du tager til Sao Paulo udelukkende for at nyde maden. Du ville imidlertid gå glip af museer i verdensklasse, forskellige udflugter i det livlige område og vanvittig god shopping.
Reservér det perfekte hotel i Sao Paulo
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Det brasilianske Veja-ugemagasin har udnævnt Florianopolis til ”det bedste sted... mere
14
Florianopolis
Det brasilianske Veja-ugemagasin har udnævnt Florianopolis til ”det bedste sted at bo i Brasilien”, så det er helt naturligt, at turisterne også gerne vil tjekke stedet ud. Og det gør de! Florianopolis, der er en kombination af en moderne megaby og fæstninger fra det 16. århundredes kolonitid samt afslappede markeder og parker, er et blomstrende rejsemål på grund af sine perfekte strande, fremragende muligheder for at surfe og fantastiske retter med alt godt fra havet.
Reservér det perfekte hotel i Florianopolis
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Kæmpemyreslugere, brøleaber, ozelotter, truede jaguarer og sværme af sommerfugle... mere
15
Foz do Iguacu
Kæmpemyreslugere, brøleaber, ozelotter, truede jaguarer og sværme af sommerfugle hører til seværdighederne i denne park, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og som udgør grænselandet mellem Brasilien og Argentina. Opdagelsesrejsende kan se et af verdens mest imponerende vandfald, Iguazu-vandfaldene, der kan nås til fods eller med tømmerflåde. Et af parkens 270 vandfald, det spektakulære Devil's Throat, består af 14 vandfald, og i godt vejr genererer det en ”evig regnbue”.
Reservér det perfekte hotel i Foz do Iguacu
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Den engang lille by El Calafate er absolut et besøg værd. Den har hurtigt vokset... mere
16
El Calafate
Den engang lille by El Calafate er absolut et besøg værd. Den har hurtigt vokset sig større, så den kan imødekomme og tjene på gæster, der besøger den nærliggende Los Glaciares-nationalpark. Mange kommer bl.a. for at se naturens vidundere, såsom Perito Moreno-gletsjeren, der er en kæmpe ismasse bestående af mange vandrende isstykker. Rejsende vil snart opdage, at El Calafate er meget mere end blot en passage til den patagonske vildmark – det er en sjov by med alle mulige slags udendørs udfordringer.
Reservér det perfekte hotel i El Calafate
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Brasiliens tidligere hovedstad er kendt for sit afrikansk inspirerede køkken,... mere
17
Salvador
Brasiliens tidligere hovedstad er kendt for sit afrikansk inspirerede køkken, musik og arkitektur. Salvador kaldes også ”Glædens hovedstad” på grund af sit overdådige karneval, der varer en hel uge. Byen sprudler af moderne musik og kunst, som blander sig med arkitektur, der har stået uberørt siden det 17. århundrede.
Reservér det perfekte hotel i Salvador
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Hvis du gerne vil kunne stige af flyet og være på et megastort feriested et... mere
18
Jericoacoara
Hvis du gerne vil kunne stige af flyet og være på et megastort feriested et kvarter senere, er Jericoacoara nok ikke noget for dig. Hvis du derimod vil have en uspoleret badeby og ikke har noget imod at bumpe hen ad en ujævn grusvej i en time for at nå derhen, kommer du sikkert til at elske det. Blandt populære aktiviteter kan nævnes kitesurfing, windsurfing, capoeira-kampdansen og selvfølgelig dasen på stranden.
Reservér det perfekte hotel i Jericoacoara
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Trænger du til noget tid i solen på en af de bedste strande i Brasilien? Tag til... mere
19
Ipojuca
Trænger du til noget tid i solen på en af de bedste strande i Brasilien? Tag til byen Ipojuca, og indtag et stykke af det himmelske sand og plask rundt i en af de naturlige tidevandssøer ved den verdensberømte Porto de Galinhas-strand. Men overse ikke Ipojucas andre strande – der er praktisk talt en til enhver type rejsende. Dyk blandt skibsvrag i Serrambi-revet, surf på det varme vand ved Praia De Maracaipe-stranden, eller sejl en rolig tur i kajak ved Muro Alto-stranden.
Reservér det perfekte hotel i Ipojuca
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Den franskinspirerede botaniske have i Curitiba er en af den brasilianske bys... mere
20
Curitiba
Den franskinspirerede botaniske have i Curitiba er en af den brasilianske bys mest populære seværdigheder med dens farverige blomster, damme, stier og et drivhus i art nouveau-stil, der omdanner haven til et duftende eventyrland. Efter en gåtur blandt blomsterne kan du fortsætte med at udforske Curitubas skønne landskaber i parkerne Parque Estadual de Vila Velha og Parque Tanguá. Besøg Oscar Niemeyer-museet, der fejrer arkitektens frække, abstrakte værker, og nyd så en forestilling på det fantastiske ”Ópera de Arame”, der er bygget, så det ligner, at det er lavet af ståltråd.
Reservér det perfekte hotel i Curitiba
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Strande er det store trækplaster i denne solrige by i rivende udvikling, især... mere
21
Fortaleza
Strande er det store trækplaster i denne solrige by i rivende udvikling, især den festglade og bohemeagtige Iracema, den familievenlige Meireles, Mucuripe-stranden, som er udgangspunkt for fiske- og sejlture, og den afdæmpede Praia do Futuro. Boder på markederne Mercado Central eller Feirinha Beira Mar bugner med lokalt håndværk, som spænder fra keramik til kniplinger og lædervarer. Den hollandskbyggede fæstning Nossa Senhora da Assunção i centrum, som blev opført 1649, markerer stedet, hvor Fortaleza opstod.
Reservér det perfekte hotel i Fortaleza
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
I Mancora handler det alt sammen om stranden. Den rolige Pocitas-strand er et... mere
22
Mancora
I Mancora handler det alt sammen om stranden. Den rolige Pocitas-strand er et dejligt sted at nyde solen, flyde roligt i den naturlige swimmingpool eller bare slentre langs den smukke kystlinje. Vichayito-stranden er fantastisk til dykning og kitesurfing, mens South Beach er travl med sælgere, surfere og støjende turister. Reservér en guidet eventyrtur for at besøge de nærtliggende vandfald og mudderbade, eller reservér en motorcykel- eller ridetur for at udforske strandene og de afsidesliggende veje.
Reservér det perfekte hotel i Mancora
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Colombias ældste by, den romantiske Santa Marta, er omkranset af smukke strande... mere
23
Santa Marta
Colombias ældste by, den romantiske Santa Marta, er omkranset af smukke strande og den betagende Sierra Nevada de Santa Marta-bjergkæde. Den frodige mangroveskov dækker gamle ruiner i Tayrona-nationalparken, der er det perfekte sted til en dag med vandring. Du kan snorkle blandt livlige rev, inden du tager på café og får et multikulturelt måltid, der forener smagene fra Latinamerika, Caribien og Europa. Når solen går ned, har du rig mulighed for at svinge træbenet i en af barerne eller diskotekerne i Parque de Los Novios-parken.
Reservér det perfekte hotel i Santa Marta
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Den tilbagetrukne landsby Villa La Angostura i hjertet af Patagonien er den... mere
24
Villa La Angostura
Den tilbagetrukne landsby Villa La Angostura i hjertet af Patagonien er den perfekte tilflugt for rejsende, der elsker den alpeagtige fornemmelse af disede bjergskove. Smag på lokale lækkerier, mens du indånder den friske luft fra Andesbjergene. Skiløbere og snowboardere vil blive forelsket i Villa La Angostura om vinteren – den er et absolut eventyrland med perfekt puddersne.
Reservér det perfekte hotel i Villa La Angostura
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Havnebyen Montevideo, der er Uruguays hovedstad, er det perfekte rejsemål for... mere
25
Montevideo
Havnebyen Montevideo, der er Uruguays hovedstad, er det perfekte rejsemål for rejsende, der gerne vil gå ture forbi bygninger i kolonialstil og langs med skønne strande. Ciudadela-porten er den sidste rest af muren, der engang omringede hele byen. Den tjener nu som indgang til Ciudad Vieja, Montevideos ældste kvarter. Området har mange kirker, museer og teatre, og om natten kommer der endnu mere liv i det, når natklubberne spiller tango og candombe for myriader af dansende.
Reservér det perfekte hotel i Montevideo
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy