Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises TripAdvisors websted eventuelt ikke korrekt.
Vi understøtter følgende browsere:
Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
Danmark | Verden | Mere
Sydney byder på masser af historiske og nutidige særpræg for Australien. Det... mere
1
Sydney
Sydney byder på masser af historiske og nutidige særpræg for Australien. Det fantastiske operahus ligner en enorm sejlbåd af origami, der flyder fredsommeligt i havnen. Spadsér en tur ned ad de brostensbelagte gader i The Rocks-kvarteret, og oplev en gadeforestilling på Circular Quay-kajen, inden du går på Museum of Contemporary Art. Udsigten fra Sydney Tower Eye-observatoriet er storslået – benyt muligheden for at lære byen at kende oppefra.
Find det perfekte hotel i Sydney
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Enestående skønhed og adrenalinpumpende spænding venter i feriebyen Queenstown,... mere
2
Queenstown
Enestående skønhed og adrenalinpumpende spænding venter i feriebyen Queenstown, der også er kendt for sine hobbitter – en stor del af Ringenes Herre-trilogien blev filmet i dette område. Friluftsentusiaster strømmer til Queenstown for at dyrke kajakroning, bungeejumping, sejlads med speedbåd, whitewater-rafting samt for at vandre og stå på ski. Mere forsigtige eventyrere kan tage en rolig sejltur gennem det nærtliggende Milford-sund, som er en del af Fiordland-nationalparken, der er på UNESCOs verdensarvsliste, eller nyde et glas af Sydøens pinot noir fra én af de 75 vingårde i området.
Find det perfekte hotel i Queenstown
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
I den skønne, afslappede by Melbourne er der noget for enhver: familiepriser,... mere
3
Melbourne
I den skønne, afslappede by Melbourne er der noget for enhver: familiepriser, lokal og international kunst, modebutikker, multikulturelle spisesteder, australsk og aborigin historie, sportskampe og et pulserende, stilfuldt natteliv. Tag på rundtur med den gratis sporvogn ”City Circle Tram” for at besøge unikke seværdigheder som f.eks. den kongelige botaniske have og Healesville-reservatet, hvor der vrimler med lokale dyrearter.
Find det perfekte hotel i Melbourne
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Australiens tredjestørste by, Brisbane, er omdrejningspunktet for kulturen i... mere
4
Brisbane
Australiens tredjestørste by, Brisbane, er omdrejningspunktet for kulturen i Queensland og giver mulighed for at kaste et blik på fortiden og få et kig ind i fremtiden. Besøg den historiske vindmølle og den gamle intendanturbutik, der blev bygget af straffefanger i 1828, eller spol hurtigt frem til nutiden (og længere) med en tur til det nye galleri for moderne kunst. Søg de lokales selskab oppe på Coot-tha-bjerget, kryds Brisbane-floden til sydbreddens sandstrand med City Cat-færgen, og husk at få opfyldt nuttethedskvotaen i Lone Pine-koalareservatet, der er hjemsted for koalaer og kænguruer. 
Find det perfekte hotel i Brisbane
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Boblende mineralske kilder og bassiner er tegn på fuldstændig afslapning i... mere
5
Rotorua
Boblende mineralske kilder og bassiner er tegn på fuldstændig afslapning i Rotorua på Nordøen af New Zealand. Terapeutiske muddersøer, dramatiske gejsere og en begravet landsby ligger relativt tæt på byen. Det, der foregår i de boblende muddergejsere i ”Rotovegas” – området i den øverste ende af Fenton-gaden – forbliver i Rotovegas. Når du er færdig med dit mudderbad, kan du køre de næsten 600 meter i Skyline-gondolerne og opleve udsigten over Rotorua-søen, og derefter smutte ned igen og opleve søen fra en hjuldamper, fiskerbåd eller et amfibiekøretøj fra anden verdenskrig.
Find det perfekte hotel i Rotorua
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Nyd et overdådigt femstjernet måltid i Port Douglas, der er... mere
6
Port Douglas
Nyd et overdådigt femstjernet måltid i Port Douglas, der er Queensland-delstatens kulinariske stjerne, eller nyd en lækker cocktail i en afslappet, men stilfuld loungebar. Byen i Queensland-delstaten har en enestående beliggenhed. Den er det perfekte udgangspunkt for en tur til det store koralrev Great Barrier Reef, regnskoven ved Daintree og strandene ved Cape Tribulation-forbjerget. Du kan nyde solen i det gyldne sand på Four Mile-stranden og bagefter lade dig forkæle på en af Port Douglas’ luksuriøse spafaciliteter og få den fuldkomne afslappede oplevelse. 
Find det perfekte hotel i Port Douglas
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
I denne adrenalinpumpende by er der masser af muligheder for at springe i... mere
7
Taupo
I denne adrenalinpumpende by er der masser af muligheder for at springe i faldskærm, sejle med speedbåd og lave bungeejumping. Oplev den vidunderlige Orakei Korako-gejserpark, der byder på grotter, varme kilder og kogende muddersøer. Hvis du kigger ud over Taupo-søen, kan du se de imponerende vulkanske bjerge i Tongariro-nationalparken. Sørg også for at besøge Huka-vandfaldene, der er et af New Zealands største vandvidundere.
Find det perfekte hotel i Taupo
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Prøvesmag de elskede årgange fra Marlborough-vindistriktet i Blenheim, der er en... mere
8
Blenheim
Prøvesmag de elskede årgange fra Marlborough-vindistriktet i Blenheim, der er en landbrugsby i hjertet af New Zealands berømte centrum for vindyrkning. Mere end 20 vingårde ligger blot et stenkast fra Blenheim, hvor en lind strøm af caféer og restauranter serverer lækker bondekost. Blenheim, som er en af de mest solrige byer i New Zealand, er det perfekte rejsemål for gastronomer og vinelskere, der holder af at slikke sol, mens de nipper til frugten af vingårdens arbejde.
Find det perfekte hotel i Blenheim
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Nelsons blomstrende kunst- og musikscene har hjulpet med at fastslå byens... mere
9
Nelson
Nelsons blomstrende kunst- og musikscene har hjulpet med at fastslå byens position som et rejsemål for frie sjæle og kunstelskere. Festivaler, atelierer, gallerier og kunsthåndværksmarkeder ... Hver en krog i denne by på Sydøen ser ud til at summe med kunstnerisk energi. Fans af Ringenes Herre bør gå efter Jens Hansens butik på Trafalgar Square – Jens Hansen er guldsmeden, som designede ”Den dyrebare”, som blev vogtet af Frodo i filmene.
Find det perfekte hotel i Nelson
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Den livlige by Hobart på Tasmaniens sydøstlige kyst er en unik blanding af det... mere
10
Hobart
Den livlige by Hobart på Tasmaniens sydøstlige kyst er en unik blanding af det 19. og det 21. århundrede. Havnefrontens caféer, restauranter og atelierer i Tasmaniens største by har til huse i århundredgamle ombyggede pakhuse med udsigt ud over en havn, der vrimler med lystyachter og fiskerbåde. En aktiv kunstscene, et sprudlende natteliv og et afslappet tempo om dagen giver byen dens charme.
Find det perfekte hotel i Hobart
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Port Vila er undtagelsen for dette land bestående af små øer og landsbyer beboet... mere
11
Port Vila
Port Vila er undtagelsen for dette land bestående af små øer og landsbyer beboet af de indfødte – en energisk havneby med hoteller, restauranter og markeder til stor glæde for besøgende og krydstogsrejsende. Det over 45 meter høje Mele Cascades-vandfald er det ideelle sted at blive opfrisket fra varmen i det sydlige Stillehav. Hvis du vil have et indblik i den ægte Vanuatu-kultur og traditionerne, fortæller de rejsende, at en tur til Ekasup-byen er et absolut ”must”.
Find det perfekte hotel i Port Vila
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Cessnock, der ligger i den frodige Hunter Valley, er et af verdens ældste og... mere
12
Cessnock
Cessnock, der ligger i den frodige Hunter Valley, er et af verdens ældste og mest forskelligartede vinområder, hvilket gør byen til et vidunderligt rejsemål for vinelskere. Der er over 100 vingårde i området, og rundture til vinfarme og -kældre er blandt Cessnocks mest populære seværdigheder. Golfbaner i verdensklasse, gourmetrestauranter, frodige haver og fredfyldte spaer fuldender området.
Find det perfekte hotel i Cessnock
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Wanaka på Sydøen appellerer både til de eventyrlystne og til rejsende, der... mere
13
Wanaka
Wanaka på Sydøen appellerer både til de eventyrlystne og til rejsende, der elsker at slappe af. Med sin beliggenhed ved det krystalklare vand i New Zealands fjerdestørste sø og kun en kort køretur fra Mount Aspiring-nationalparken er Wanaka det ideelle sted at fiske, vandre, stå på ski, deltage i vinsmagning eller spille golf. Byen er også vært for “Warbirds Over Wanaka”, der er det største tredages flyshow på den sydlige halvkugle.
Find det perfekte hotel i Wanaka
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Savusavu er et rent paradis. Denne by på Fiji, der opstod som en havn for... mere
14
Savusavu
Savusavu er et rent paradis. Denne by på Fiji, der opstod som en havn for handelsskibe, er nu et turistcentrum i rivende udvikling. Hvilket er forståeligt ud fra byens idylliske charme. Sænk dig ned i varme kilder for en foryngende kur eller tag på tur til en privat perlefarm, der kultiverer tusindvis af disse mangefarvede skatte. Dyk med verdenskendte dykkere eller pjask i sprøjtet fra et majestætisk vandfald. I byens centrum kan du udforske de farverige varer på markedet, hvor de lokale gerne vil snakke om Fijis mad og traditioner.
Find det perfekte hotel i Savusavu
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
De frodige parker og gyldne strande i Tauranga gør det til et populært rejsemål... mere
15
Tauranga
De frodige parker og gyldne strande i Tauranga gør det til et populært rejsemål for udendørsfolket og vandsportsdyrkerne. Her på New Zealands North Island er der rig mulighed for at dyrke surfing, white water rafting, kiteboarding samt for at vandre og spille golf. Tag en forfriskende dukkert i svømmehullerne ved vandfaldene Kaiate Falls, som smukt strømmer ned over skrænterne. Taurangas forlystelsesparker er noget for hele familien, og man kan også tage en guidet rundtur i naturen eller svømme med delfiner i Bay of Plenty.
Find det perfekte hotel i Tauranga
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Christchurch er stadig ved at komme sig efter jordskælvet d. 22. februar 2011,... mere
16
Christchurch
Christchurch er stadig ved at komme sig efter jordskælvet d. 22. februar 2011, men er fortsat fuld af kunst, oplevelser og optimisme. Byen ligger ved indgangen til den smukke Canterbury-region, der byder på dramatiske udsigter og eventyrlige sportsoplevelser med bjergtagende tinder i baggrunden. I midtbyen genåbnes flere og flere seværdigheder og forretninger for offentligheden hver dag.
Find det perfekte hotel i Christchurch
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Hvis du gerne vil udforske New Zealands smukke Bay of Islands, er Paihia en... mere
17
Paihia
Hvis du gerne vil udforske New Zealands smukke Bay of Islands, er Paihia en vidunderlig base. Denne by ud til havet, der er kendt som ”Bay Islands’ perle”, har gyldne strande, dejlige gangstier langs kysten, vandfald og en farverig bestand af lokale fugle. Paihia spiller også en vigtig rolle i landets historie. Det var her, efter et århundrede med konflikter mellem den oprindelige Maori-befolkning og vestlige bosættere, at der blev indgået fred og den banebrydende Waitangi-traktat blev underskrevet.
Find det perfekte hotel i Paihia
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Hvis du er til Art Deco-arkitektur, skal du besøge Napier. Byen blev fuldstændig... mere
18
Napier
Hvis du er til Art Deco-arkitektur, skal du besøge Napier. Byen blev fuldstændig ødelagt af et jordskælv i 1937 og efterfølgende genopbygget i den pragtfulde Art Deco-stil. En række lokale vingårde tilbyder også rundture og vinsmagninger.
Find det perfekte hotel i Napier
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Luganville er den næststørste by i Vanuatu, som er en ø-nation i det sydlige... mere
19
Luganville
Luganville er den næststørste by i Vanuatu, som er en ø-nation i det sydlige Stillehavsområde. Der er så meget at udforske her, uanset om det er vandreture i den smukke Millennium-hule eller en dykketur ned til skibsvraget SS President Coolidge. Når det er tid til at slappe af, kan du dyppe dig i et af områdets fredelige blå huller – de safirblå naturlige bassiner med stille vand.
Find det perfekte hotel i Luganville
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Russell, som ligger ud til havet, er et af de mest populære rejsemål i New... mere
20
Russell
Russell, som ligger ud til havet, er et af de mest populære rejsemål i New Zealands Bay of Islands. Området bugner med en blanding af oprindelig og europæisk historie, som er tydelig i arkitekturen og de historiske seværdigheder. Sejl rundt om bugten på en hyret yacht eller en ikonisk fuldrigger, eller udforsk de mange ansigter på restauranten The Gables 1847, som både har fungeret som bageri, bordel og tilflugtssted for deserterede sømænd på flugt.
Find det perfekte hotel i Russell
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Sjældne guløjede pingviner, pelssæler og verdens eneste albatroskoloni på... mere
21
Dunedin
Sjældne guløjede pingviner, pelssæler og verdens eneste albatroskoloni på fastland er nogle af beboerne i Dunedin, der er New Zealands ældste by. Når du er færdig med at observere dyrelivet, kan denne kystby i Otago-regionen på Sydøen byde på imponerende historisk arkitektur fra dens tid som guldfebermekka. Besøg jernbanestationen i flamsk renæssancestil fra 1906 eller landets største højere uddannelsesinstitution, der minder om universitetet i Glasgow takket været områdets tidlige skotske kolonister.
Find det perfekte hotel i Dunedin
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Udstrakt på en frodig halvø ved Shute Harbour ligger Airlie Beach som et... mere
22
Airlie Beach
Udstrakt på en frodig halvø ved Shute Harbour ligger Airlie Beach som et populært udgangspunkt for ture til Great Barrier Reef og Whitsunday Islands. Rejsende, der hele tiden kommer og går, giver et pulserende natteliv fyldt med pubber og klubber. Du vil alligevel foretrække at svømme i den menneskeskabte lagune i stedet for ud fra en af byens strande – vandet her er fyldt med brandmænd.
Find det perfekte hotel i Airlie Beach
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Kaikoura betyder "et måltid af krebs" på maori, hvilket henviser til denne... mere
23
Kaikoura
Kaikoura betyder "et måltid af krebs" på maori, hvilket henviser til denne newzealandske bys køkken, der er rigt på skaldyr. Rester fra byens tidlige dage kan ses i Fyffe House, byens ældste bygning, og Kaikoura Museum. I dag er South Island-kolonien en perfekt base, når man vil kigge på det rige dyreliv i vandet (kaskelothvaler, skyggedelfiner, spækhuggere og pelssæler) og spise friskfanget lokal fisk. Talrige gallerier udstiller lokale kunstneres strik, lertøj og smykker.
Find det perfekte hotel i Kaikoura
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Botaniske haver, gåstier langs kysten, golfbaner med får – hvad skulle man ikke... mere
24
New Plymouth
Botaniske haver, gåstier langs kysten, golfbaner med får – hvad skulle man ikke kunne lide ved New Plymouth? Den newzealandske by er et ideelt sted til tilbagelænet afslapning. Udforsk landskabet med strande, parker og stenhytter, der er lige til et postkort. Hvis du vil have en udfordring, vil en klatretur op på Paritutu Rock efterlade dig åndeløs men ydmyg over den omgivende skønhed.
Find det perfekte hotel i New Plymouth
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy
Strandene ved byen Byron Bay er oversået med fyrtårne og omgivet af delfiner,... mere
25
Byron Bay
Strandene ved byen Byron Bay er oversået med fyrtårne og omgivet af delfiner, rokker, hvaler og havskildpadder. Denne tidligere hvalstation i New South Wales-regionen, der nu er turistby, er stadig under stærk indflydelse af sin nylige bohemefortid med hippiernes blomstrende livsstil. Lyden af bongotrommer og didgeridoos gennemstrømmer parkerne, man ser saronger og dreadlocks overalt, og det vrimler med vegetarrestauranter. Giv efter for den afslappede atmosfære, og tilbring en rolig og lykkelig dag med at slentre fra stranden til baren og tilbage igen.
Find det perfekte hotel i Byron Bay
dd/mm/yyyy dd/mm/yyyy