
Langkawi Internationale Lufthavn er det primære omdrejningspunkt for fly til Langkawi, en halvø i Malaysien. Det er en lille, enkel lufthavn, men der er stadig faciliteter for rejsende, som toldfri butik, en cafe og nogle spisesteder. Passagerer til Langkawi har også adgang til hæveautomater og telefoner. Billige flybilletter til Langkawi fås nemmest som pakkeløsning over nettet. Hvis du bestiller flybilletten sammen med hotelopholdet, kan du opnå en betydelig rabat.
Hvis du foretrækker at leje en bil, kan det anbefales at arrangere det på forhånd. På den måde kan du sikre dig en ordentlig bil. Det er nemmest at leje en bil, da det offentlige transportsystem i Langkawi er temmelig begrænset. Ud over biler kan du også leje scootere og motorcykler. De kan lejes billigt på gaden, men det kan ikke anbefales. Lej kun fra legitime firmaer, og køb den bedst mulige forsikring. Det er også en god ide altid at have et kort med. Selvom benzin ikke er ret dyrt, kan der være langt mellem benzinstationerne, så sørg for at have nok til din planlagte tur.
Der er mange skønne strande i Langkawi, og her ligger mange af feriestederne. Besøgende kan nyde solen eller deltage i flere slags vandsport langs kysten. Et andet sted, der er et besøg værd, er Seven Wells Waterfall, et enormt vandfald med syv tilstødende små søer, hvor man kan bade, og nogle udsigtsplatforme. Krokodillefarmen er et vældig underholdende sted, hvor man kan se brydekampe mellem mennesker og krokodiller, eller få en tur i en rickshaw trukket af en krokodille! Kunstelskere vil nyde den abstrakte kunstudstilling på Ibrahim Hussein Foundation Museum.
Der er ingen grund til at gå amok i den toldfri butik i lufthavnen, for hele Langkawi er én stor toldfri zone. Der kan gøres mange gode handler på hele øen. De mest populære køb er tobak, chokolade og batik. Zon Duty-Free Shopping Complex og Kuah Town kan især anbefales. De fleste turister spiser lokale fisk og skaldyr når de er i Langkawi, for det er både billigt og nemt at finde. Men pas på; nogle restauranter prøver at tage overpris. Langkawis toldfri status betyder at det også er meget billigt at købe alkohol. Der er masser af barer og diskoteker på feriestederne, klar til en festlig aften og nat.
25 % anbefaler
80 % anbefaler
73 % anbefaler